|
Hvad er en kongsgård?Halvdelen af jorden på Færøerne er fæstegods, der oprindeligt tilhørte kirken, men som efter reformationen blev lagt ind under kronen og blev kaldt kongsjord, og bonden, som lejede jorden blev kaldt kongsbonde. Den årlige leje var ca. 70 kr for en middelstor gård.
Bonden har så rådighed over jorden og kan benytte den som sin ejendom. Fæstet tilhører familien og går fra far til ældste søn eller andre sønner, hvis de første frasiger sig retten. Det kan også arves af en datter, hvis der ingen sønner er. Slægten har arveret til fæstegården. Kongsgodset kan ikke deles eller pantsættes og kan ikke tages fra bonden ved konkurs eller lignende. Kongsjorden blev i 1955 overtaget af de færøske myndigheder, men man kalder stadig disse gårde for kongsgårde. |
Kongsgården i Froðba
|
Gården "I Kelduni" har siden 1847, der er så langt tilbage som vi har kunnet spore det, haft følgende ejere:
Huset som vi kender det i dag blev bygget i 1916, da de to brødre Niels og Johannes blev enige om at bygge hvert sit hus. Niels søn Thorvald var uddannet tømrer og husbygger i Danmark, og han fik til opgave at bygge de to huse. I det gamle hus havde der været køkken i den østlige del hvor Niels' ("vores") hus nu ligger. Mens Johannes' hus lå i den vestlige del. Da de to huse stod færdige kaldte man siden Niels' hus "úti í køk" og Johannes' hus blev kaldt "har vesturi" eller "uttari keld" og "vestari keld". Keld betyder kilde, og det er muligt at der har været en kilde på stedet hvor det gamle hus lå. I et gavebrev af 10. juni 1922 overgav Niels Gustav Mortensen selve huset med indbo til Daniel Mohr Mortensen på betingelse af at han skulle tage sig af ham og hans kone så længe de levede. Efter Amalies død i 1973 købte Nina og Sofus Strøm huset af arvingerne, men solgte det kort tid efter videre til Oda og Thorgerd. I dag ejes huset af Bent, Bjarne, Lili og Thorgerd. |
|
|
Amalie og Daniel Mohrs levnedsløbDaniel Mohr blev født d. 27. oktober 1884. Hans forældre var Niels Gustav Mortensen, Frodba og Elsebeth Kristina Lisberg fra Trangisvaag. Niels var kongsbonde I Kelduni. Daniel Mohr var den femte af otte søskende og den yngste af drengene.. Han gik i skole på Tvøroyri. Al undervisning foregik, som det var skik på det tidspunkt, på Dansk og børnene lærte at læse, skrive og regne, de læste dog mest ud fra bibelen. Som alle børn dengang kom han tidlig i arbejde, både hjemme og til søs. I 1907 kom han på Vallekilde Højskole i Danmark: Det blev en stor oplevelse for Daniel Mohr, og han talte ofte om den tid. Efter højskoleopholdet arbejdede han en tid på en dansk bondegård for at lære dansk landbrug at kende. Efter hjemkomsten arbejdede Daniel Mohr på sin fars gård i Frodba og deltog i alt forefaldende arbejde. Han gik klædt i traditionelt færøtøj, knæbukser, strikket trøje og kot. Til festlige lejligheder brugte han den færøske nationaldragt. Han var en flittig kirkegænger, men var han forhindret læste han prædiken derhjemme. Han havde en god sangstemme og brød tit ud i sang, inspireret især af den danske højskole sangbog. D. 24. januar 1918 blev Daniel Mohr gift med Amalie Margrethe Joensen. Amalie var fra Eide, datter af Maren Malene Joensen og Poul Joensen, begge af Eide. Maren Malene var datter af Gregers Joensen, som var skolelærer. Amalie blev født d. 27. juli 1891. Hun havde en søster Josefine, som var 2 år ældre. Amalies far Paul døde da Amalie var to år. Pigerne gik i skole hos deres bedstefar og de fik en god skolegang efter den tids forhold. Amalie kom tidligt i huset, først i Torshavn og senere på Tvøroyri, hvor hun tjente hos Peter Mortensen. Det var her hun lærte Daniel Mohr at kende. Da de blev gift kom de til at bo sammen med Daniel Mohrs forældre på kongsgården I Kelduni. Deres første barn var Tina, som blev født d. 18. juli 1919, derefter fulgte Poul d. 30. maj 1921, Niels d. 23. oktober 1922, Oda d. 3. juli 1924, Thorgerd d. 1 april 1929 og endelig Anna d. 25. september 1932. Daniel Mohr og Amalie havde en hård og slidsom tilværelse. Der var arbejde på alle årstider og ferie var et ukendt begreb. I marts blev jorden gravet og gødet, såningen fandt sted i april og kartoflerne blev lagt. Køerne kom ud i haugen i maj og kvinderne måtte ud og malke morgen og aften. Fårene skulle ud af indmarken i maj, og tørv blev skåret og stakket. 1. juni blev fårene klippet og i juli blev der fanget fugle. I august blev græsset slået og høet tørret og derpå bragt i hus. Tørvene skulle også under tag. Desuden var der hjemmefiskeriet. I oktober blev fårene slagtet, hvorefter der var mad til vinteren. Herudover stod Daniel Mohr for fisketørring nede på “Rættartanga”. Om vinteren blev ulden spundet og derefter strikket til trøjer og strømper. Medens Daniel Mohr arbejdede ude havde Amalie travlt med husarbejdet, børnepasning, rengøring og madlavning. Hun syede børnenes tøj, strikkede trøjer og strømper, hun vævede, farvede og syede Daniel Mohrs tøj. Daniel Mohr var med til at starte et andelsmejeri i trediverne. Det gik ikke særligt godt, ej heller havde han held med investeringerne i trawlerdrift efter krigen. Bedstefar Niels havde tidligere haft mere held med sine investeringer. Han havde bl.a. aktier i hvalfangst og det gjorde ham til en holden mand. Han lod det nuværende hus bygge i 1916, og Daniel Mohr arvede det og overtog kongset i 1924. Familiens seks børn voksede op i Frodba og hjalp til efter bedste evne. Ingen af børnene ønskede at overtage kongset. Efterhånden kom de hjemmefra og stiftede deres egne familier. Daniel Mohr døde den 3. februar 1961. Amalie døde den 27. august 1973. Poul døde, som følge af en ulykke, den 27. marts 1978. Tina døde efter lang tids sygdom den 3. marts 1980. Niels døde den 6. november 2001. Oda døde den den 16. marts 2017. |